Selv om jeg kommer fra en familie "uden klaver" (til at begynde med i hvert fald!) har jeg altid hørt musik derhjemme. Min bedstefar (kulminearbejder, som min far) spillede violin i sit eget danseorkester i mange år og tog tit violinen frem, da jeg var lille.
Jeg begyndte at spille klaver på opfordring af min onkel, som var ingeniør og amatørorganist. Han havde et klaver stående, og tilbød at lære mig at spille.
Efter et par år fik jeg en ny lærer (som iøvrigt var søster til en af England´s mest populære komikere, Ernie Wise!). Efter hun flyttede fik jeg den lærer, som underviste mig, indtil jeg kom ind på konservatoriet i Manchester.
Udover klaver har jeg spillet eufonium i min skoletid – i et par af Nordenglands talrige brassbands. Vi spillede faktisk engang i The Royal Albert Hall! Men min brassbandkarriere stoppede da jeg startede på konservatoriet i Manchester.
På kons studerede jeg hos Marjorie Clementi - en fantastisk dame, som kunne minde om Margaret Thatcher - dog kun udvendig! Derefter hos Bernard Roberts, hos hvem jeg stadig spiller, når jeg er i England og har mulighed for det. Jeg har været afsindig heldig med de lærere jeg har haft, synes jeg.
Fritid er der ikke så meget af - men et par vandrestøvler og nogle franske bjerge gør godt af og til, samt ravjagt på Læsø! Lange ture i skoven herhjemme i Skjørring er også med til at luge ud i alle noderne. Og med 3 piger herhjemme er der altid noget at lave hvis jeg stikker hovedet uden for øvelokalet!

Det er svært at pege på en enkelt oplevelse udover alle de andre, men nogle af de koncerter jeg husker specielt er de programmer for 2 klaverer sammen med Bernard Roberts, en skolekoncert i Tange, hvor 3 store drenge lavede den mest fantastiske improvisation foran hele skolen, en Beethoven cellosonate med Brian Friisholm i Fredericia (hvor tingene gik næsten op!) og indspilningen af Brittens klaverkoncert med Ålborg Symfoniorkester for et par år siden.
Den sjoveste oplevelse var vist dengang vi overbeviste vores daværende forretningsfører (med hjælp af en villig organist) at ensemblet aldrig dukkede op til en koncert og at han havde spillet orgelværker hele aftenen istedet for! (De andre virkelige sjove oplevelser er vist blevet censureret væk!)
De største oplevelser med ensemblet er nok i forbindelse med nedlægningstruslerne for et par år siden, og endnu mere her i skrivende stund, hvor det er fantastisk at mærke, hvor meget støtte og goodwill vi har blandt vores publikum, og den danske musikverden generelt.
Min bedste oplevelser som publikum fornyligt er en koncert med Michel Camillo i Herning – så meget spilleglæde og ufortyndet talent.

Min yndlingsmusik skifter hele tiden synes jeg – med undtagelsen af Beethoven, som er der altid – for tiden hører jeg meget Tom Waits og en nordengelsk folkesanger, som hedder Jake Thackray – begge to skriver de mest tankevækkende, underholdende og rørende tekster, samt den mest personlige og udtryksmættede musik.
Det bedste ved jobbet i Ensemblet er at få lov til at spille alle de stykker jeg drømte om som studerende, samt opleve at der stadigvæk er et behov for musik som ikke kun er til underholdningsbrug og baggrundsstøj. Og lønnen selvfølgelig!

Og til sidst: God musik er noget som kan tage lytteren ud af sin dagligdag. Den tager lytteren på en rejse fra stilheden og tilbage til stilheden, den opfordrer, den overrasker, den rører, den skaber billeder, men det magiske ved det er, at det samme stykke kan have sin helt egen virkning på hver enkelt lytter.